fbpx

Kom godt i gang

Fra drøm til virkelighed

1. Inspiration

Du har måske allerede set dit drømme køkken på de sociale medier, eller fundet inspirationen andetsteds, ellers inviterer vi på en kop kaffe i vores showroom, hvor vi garanterer, der er noget til enhver smag.

2. OLAV ERIKSEN og JKE

I vores showroom i Kolding, vil du blive mødt af et bredt sortiment fra både OLAV ERIKSEN og JKE Design, som hver for sig, eller i samspil, kan levere dét, DU drømmer om

3. Oplev forskellen

Udforsk materialer og detaljer, føl teksturerne med dine fingre og observer farverne med dine øjne. Med dine sanser, danner du dig mening om, hvilke detaljer du ønsker i dit køkken.

4. Prisoverslag og mål

I processen er vi nået til, at dit drømmekøkken skal designes og opmåles. Der skal laves nøjagtige opmålinger, taget stilling til det endelige materialevalg og farver, samt fastlæggelse af tidsrammer og alle detaljer.

5. Konstant samarbejde

Under hele forløbet, kan du forvente god sparring og kommunikation, og vi sørger for, at holde dig opdateret, fra start til slut, så du ikke oplever nogle overraskelser undervejs..

6. Din drøm er gjort til virkelighed

Tillykke! Vi har nu leveret og monteret din drøm, og gjort den til virkelighed. Læn dig tilbage, og nyd din hverdag, med smukke snedkerløsninger.

Processen i detaljer

Med base i Kolding – og kunder på tværs af Danmark – har vi hos Køkkenforum skabt et set-up, der betyder, at vi kan komme rigtig langt med et nyt køkken, et nyt badeværelse eller en totalindretning, uden at du nødvendigvis behøver, at besøge os.

Ikke at vi ikke gerne vil have et uforpligtende besøg, for det vil vi altid gerne. Men uden at mødes, har vi alternativer, der kan sikre, at vores samarbejde kommer godt fra start, uden tab af detaljer

Start dit projekt med en uforpligtende henvendelse:

Drømme, opmåling og gratis prisoverslag

Når vi taler sammen, spørger vi ind til nødvendige mål fra dit hjem, og guider dig til, hvordan du tager dem nogenlunde korrekt. Vi vil tage afsæt i de forskellige cases her på sitet, og sporer os ind på den retning, vi skal arbejde i. Ofte udveksles der billeder af dit hus og rum, samt eventuelle links til kilder, hvorfra din inspirationen udspringer fra. Vi deler også gerne billeder og videoer fra vores showroom eller tidligere projekter, som kunne have interesse. Processen kan tage tid, men sikrer at vi kan sende et forholdsvis nøjagtigt prisoverslag, som du kan vurdere og planlægge videre ud fra.

Har du brug for hjælp til opmåling, så er det selvfølgelig altid en mulighed. Vi arbejder i hele Jylland, krydser ugentligt Fyn på vej mod Sjælland – og lægger gerne vejen forbi. 

Dialogen er stadig uforpligtende, prisoverslaget er gratis – og ingen valg eller mål er på dette tidspunkt bindende.

Får du undervejs lyst og mulighed for at lægge vejen forbi Kolding, besøge vores showroom, ’lege’ med materialevalg, funktionalitet og gå på opdagelse i detaljer – måske endda besøge vores snedkerværksted, så er du altid velkommen. Vi har fleksible åbningstider, og møder dig også gerne aften og weekend

Afklaring og drømmen bliver til virkelighed

Har du spørgsmål, som du ønsker at få afklaret visuelt, så tager vi gerne et onlinemøde, hvor vi viser dig køkkener, materialer, detaljer og hvis det lyster, tager vi dig på et virtuelt besøg hos snedkerværkstedet, hvor du kan ’hilse’ på det team, som skal bygge din drøm. 

Vælger du, at dit snedkerkøkken eller -bad skal håndbygges hos os, så er det nu tid til at blive konkrete. Det betyder nøjagtige opmålinger, endeligt materialevalg og fastlæggelse af tidsrammer og alle detaljer. Måske er det nu, vi mødes for første gang – enten i vores showroom, på værkstedet eller hos dig?

Og fra det tidspunkt går resten af sig selv. Vi har en tæt og løbende dialog, der sikrer, at vi er på toppen af alle detaljer, uforudsete forsinkelser og ændringer, som sikrer, at du er tryg ved tidsrammer, montage og hele forløbet, til vi afleverer den færdige løsning.

Nysgerrig på et kreativt designforslag? Udfyld kontaktformularen nedenfor, så vender vi hurtigt tilbage!

Kontakt os her

Scroll to Top